Fri fragt ved køb over 399.- | Hurtig levering | Sikker betaling |

Hvordan bruger man en menstruationskop?

Vejledning til brug af menstruationskop og stofbind

Sådan bruger du din HeartCup menstruationskop

Prep din HeartCup menstruationskop

Inden at du anvender din HeartCup menstruationskop, skal du desinficere menstruationskoppen.

Du kan bruge en HeartCup Wave, som er en desinficerende kop, der skal i mikrobølgeovnen i få minutter, alt efter styrken på din mikrobølgeovn. Husk at lade den afkøle, inden du tager menstruationskoppen ud.

Du kan også koge din HeartCup i en gryde med kogende vand i 3-5 minutter. Det er vigtigt, at HeartCup ikke rammer bunden af gryden, Placer evt. menstruationskoppen i et piskeris, eller anvend et vandbad med kogende vand placeret i gryden med kogende vand.

Vi anbefaler, at du desinficere din menstruationskop, ved hver menstruation, både før og efter perioden. Dette for at holde din HeartCup pæn og vigtigst ren. Opbevar derefter din HeartCup i den bløde bomuldspose, når menstruationen er slut.

Vask dine hænder grundigt

Hygiejne er vigtigt, særligt ang. dit underliv, der kan være sensitivt vedr. bakterier. Så sørg for, at dine hænder er rene, før og efter håndtering af din HeartCup menstruationskop.

Sådan kan du folde din HeartCup

Fold din HeartCup menstruationskop, som vist ved illustrationen. Vi anbefaler HeartCup-folden, også kendt som C-folden, Punch-down eller S-folden. Se flere foldemetoder, i videoen efter denne instruktionsvejledning på denne webside.

I begyndelsen kan du prøver dig frem for at finde ud af, hvad der virker bedst for din krop. Hvilken kropsposition, der fungerer bedst for dig, når du indfører din HeartCup menstruationskop – Du kan f.eks. sidde på hug, løfte det ene ben, stå op eller sidde på toilettet.

Der er mange metoder og alle kroppe er forskellige. Vælg en kropspositur der er rar for dig, og som også er optimal vedr. præcis placering af menstruationskoppen. For nogle, er metode og teknik intuitiv og for andre skal der udforskes indtil at menstruationskoppen bliver placeret præcist og ubesværet.

Stol på dig selv og føl efter, når du indfører din HeartCup i skeden

Vær afslappet i underlivet, inden og ved indførelsen af din menstruationskop. Indsæt HeartCup menstruationskop, sammenfoldet som illustreret foroven, og fortsæt indførelsen af menstruationskoppen til den føles præcist placeret. Du skal sikre dig, at HeartCup menstruationskop er foldet korrekt ud. Dette kan du sikre dig, ved at føle efter, med finger. Hvis at menstruationskoppen, ikke bliver foldet korrekt ud, når mesnstruationskoppen er blevet placeret, kan du udtage din menstruationskop igen og gentage processen.

Du kan også forsøge, at dreje/tviste, menstruationskoppen rundt, oppe i skeden, til at menstruationskoppen er placeret præcist. I begyndelsen kan det kræve lidt øvelse, inden teknikken sidder på fingerspidserne. Det er helt normalt. Husk, at øvelse gør mester, så øv dig, gerne ofte, med at placere menstruationskoppen præcist. Det tager i gennemsnit op til 3 cyklusser, før rutinen er helt på plads,

Du kan med fordel, også øve dig, mellem dine menstruationer, for hurtigere, at kunne mestre teknikken. Indførelsen af HeartCup menstruationskoppen kan blive mere gnidningsfri, hvis du derved anvende vand eller vandbaseret gel. – Anvend aldrig silikonebaseret eller oliebaseret gel.

HeartCup giver dig frihed i op til 12 timer

Menstruationskoppen, kan anvendes hele døgnet, ved op til max. 12 timer ad gangen. Menstruationskoppen giver dig b.la. frihed ved svømning, sport etc. og fjerner evt. bekymring om lugt fra menstruationsbind og eller lækage fra menstruationskoppen. Særligt også, hvis du anvender og ofte skifter trusseindlæg eller genanvendeligt menstruationsbind.

Tøm ellers din menstruationskop efter behov, alt afhængigt blødningsmængden og temperament.

Forsøg dig frem i begyndelsen. Du finder hurtigt din egen rytme, for hvor ofte du skal tømme din HeartCup menstruationskop. Et godt råd vedr. begyndelses processen, når du anvender HeartCup menstruationskop, er at du kan tømme din HeartCup, så ofte, du ellers ville skifte hygiejnebind eller tampon. Dette kan give dig en fornemmelse for rytmen ang. tømning af din HeartCup menstruationskop.

Indtil, at du er blevet fortrolig med metoden og din anvendelse af menstruationskoppen, er det “altid” en god ide, at anvende trusseindlæg eller genanvendeligt menstruationsbind. Derved elimineres evt. tvivl vedr. om din HeartCup menstruationskop er placeret korrekt,

Sådan tømmer du din HeartCup

Vask dine hænder grundigt, som beskrevet, før du udtager din HeartCup menstruationskop. Derefter skal du hive stille og roligt, ved stilken af din menstruationskop. Anvend evt. også dine mavemuskler, til at skubbe menstruationskoppen ud. Klem forsigtigt i bunden af menstruationskoppen, for at frigøre vakuummet i menstruationskoppen. Hiv, derefter fortsat menstruationskoppen stille og roligt ud. Husk at holde koppen, så lodret som muligt, så at blodet bliver i menstruationskoppen, indtil at du bevidst, kan tømme indholdet af din menstruationskop  i toilettet.

Sådan rengør du din HeartCup

Rens koppen grundigt. Du kan evt. medbringe en fyldt vandbeholder f.eks. en flaske, som mobil vandhane. Den vil kunne anvendes, til at rense din menstruationskop i toilettet, så at du undgår blod i håndvasken. Hvis du ikke har adgang til vand, kan du bruge toiletpapir til at rense den. Vask koppen, så snart du får mulighed for det.

Indsæt din HeartCup menstruationskop igen, hvis du fortsat har menstruation.

Download den overstående vejledning

Vejledning til brug af menstruationskop og stofbind

Instruktionsvideo til HeartCup

 

Sådan bruger du din HeartCup Menstruationsdisk

Menstruationsdisk
Menstruationsdisk

Hvordan virker HeartCup MenstruationsDisk?

HeartCup Menstruationsdisk er fremstillet i medicinsk silikone og er et genbrugeligt alternativ til bind, tamponer og klassisk menstruationskop. Modsat en menstruationskop, der sidder lavt i skeden og holdes på plads ved hjælp af et svagt vakuum, virker HeartCup Menstruationsdisk ved at sidde lige under livmoderhalsen, hvor den opsamler menstruationsblodet uden hjælp af vakuum (se illustration til venstre).

HeartCup Menstruationsdisk kan bruges af alle, hvad end du har en høj, lav, foroverbøjet eller bagoverbøjede livmoderhals.

Når menstruationsdisken sidder korrekt, kan den ikke mærkes, og du kan have den siddende i op til 12 timer ad gangen – også om natten. Menstruationsdiskens design gør desuden, at den også bruges under sex, da den vaginale kanal holdes fri ved brug af disken

(OBS: menstruationsdisken er ikke en godkendt præventionsform).

Prep din HeartCup MenstruationsDisk

Inden du tager din HeartCup Menstruationsdisk i brug, skal du sterilisere den. Du kan koge din HeartCup Menstruationsdisk i en gryde med rigeligt kogende vand i 3-5 minutter. Sørg for, at disken ikke brænder fast i bunden af gryden, ved at holde øje med den og evt. bruge en ske eller andet til at røre rundt med jævne mellemrum. Skyl evt. overskydende kalk af disken efter kogning og lad den derefter lufttørre. Du kan også benytte en HeartCup Wave rensekop til at desinficere dine menstruationsdiske. Du finder rensekoppen på HeartCup.dk.

Hvordan indsætter jeg HeartCup Menstruationsdisk?

Husk altid at vaske dine hænder, inden du indsætter eller fjerne HeartCup Menstruationsdisk.

At finde en position, der fungerer for din krop, er afgørende for korrekt indsættelse af menstruationsdisken. Du kan bl.a. stå op med et ben på toilettet, sidde ned på toilettet, som når du skal tisse, eller sidde på hug på gulvet.

Når du har fundet en stilling, der føles komfortabel for dig, skal du klemme ringen om menstruationsdisken sammen, så disken bliver aflang. Når disken er klemt sammen, fylder den ca. lige så meget som en almindelig tampon.

Indfør herefter den foldede menstruationsdisk i skeden og skub den så langt tilbage, som du kan. Når du ikke længere kan klemme sammen om disken, skal du bruge din tommelfinger eller pegefinger til at skubbe den yderste del af disken med op, så den støtter sig bag kønsbenet.

Du kan evt. lave et par squats for at sikre dig, at menstruationsdisken er foldet ud og sidder korrekt efter indføring.

Fold og klem din menstruationsdisk

Det er nemt at folde/klemme din HeartCup menstruationsdisk

Der er en måde at folde/klemme din HeartCup menstruationsdisk på. Se billede til venstre.

Du kan i begyndelsen prøve dig frem for at finde ud af, hvad der virker bedst for din krop. Hvilken kropsposition, der fungerer bedst for dig, når du indfører din HeartCup menstruationsdisk. – Du kan f.eks. sidde på hug, løfte det ene ben, stå op eller sidde på toilettet.

Der er mange metoder og alle kroppe er forskellige. Vælg en kropspositur der er rar for dig, og som også er optimal vedr. præcis placering af menstruationsdisken. For nogle, er metode og teknik intuitiv og for andre skal der udforskes indtil at menstruationsdisken bliver placeret præcist og ubesværet.

Stol på dig selv og føl efter, når du indfører din HeartCup Menstruationsdisk i skeden

Vær afslappet i underlivet, inden og ved indførelsen af din menstruationsdisk.

Når du har fundet en stilling, der føles komfortabel for dig, skal du klemme ringen om menstruationsdisken sammen, så disken bliver aflang. Når disken er klemt sammen, fylder den ca. lige så meget som en almindelig tampon.

Indfør herefter den foldede menstruationsdisk i skeden og skub den så langt tilbage, som du kan. Når du ikke længere kan klemme sammen om disken, skal du bruge din tommelfinger eller pegefinger til at skubbe den yderste del af disken med op, så den støtter sig bag kønsbenet.

Du kan evt. lave et par squats for at sikre dig, at menstruationsdisken er foldet ud og sidder korrekt efter indføring.

I begyndelsen kan det kræve lidt øvelse, inden teknikken sidder på fingerspidserne. Det er helt normalt. Husk, at øvelse gør mester, det tager i gennemsnit op til 3 cyklusser, før rutinen er helt på plads,

Du kan med fordel, også øve dig, mellem dine menstruationer, for hurtigere, at kunne mestre teknikken. Indførelsen af HeartCup menstruationsdisk kan blive mere gnidningsfri, hvis du derved anvende vand eller vandbaseret gel. – Anvend aldrig silikonebaseret eller oliebaseret gel.

HeartCup menstruationsdisk giver dig frihed i op til 12 timer

HeartCup Menstruationsdisken, kan anvendes dag og nat i op til max. 12 timer ad gangen. Menstruationsdisken giver dig frihed og ingen bekymring om lækage. Tøm din menstruationsdisk efter behov, da det afhænger af blødningsmængde. Prøv dig frem og du finder hurtigt din egen rytme for hvor ofte du skal tømme din HeartCup menstruationsdisk. Et godt råd i starten er, at du tømmer din HeartCup menstruationsdisk så ofte som du ville have skiftet hygiejnebind eller tampon, for at give dig en idé om, hvor ofte du skal tømme din HeartCup menstruationsdisk i fremtiden. Føler du dig usikker på din HeartCup menstruationsdisk sidder korrekt, så anbefaler vi et trusseindlæg eller et stofbind, indtil du føler dig 100% sikker.

Du kan bruge din HeartCup menstruationsdisk ved svømning, fitness, dans og sex – uden at komme i kontakt med din menstruation.

Hvordan fjerner jeg HeartCup Menstruationsdisk?

Vask dine hænder. Når du fjerner HeartCup Menstruationsdisk, kan overskydende blod løbe over, og vi anbefaler derfor at man tager disken ud, mens man sidder på toilettet.

Før pegefingeren op i skeden og grib fat under kanten på disken. Træk derefter forsigtigt disken ud, mens du trækker vejret dybt og slapper af. Forsøg så vidt muligt at hold disken i en vandret position, så blodet ikke løber ud.

Hvis du har svært ved at nå menstruationsdisken med fingrene, kan du forsøge at presse disken ned med dine bækkenbundsmuskler. Dette vil presse disken ned forbi kønsbenet, så du bedre kan få fat i ringen.

Når menstruationsdisken er ude, kan du tømme den i toilettet, skylle den under vandhanen og indføre den på ny.

Hvordan rengører jeg HeartCup menstruationsdisk?

Inden du tager din HeartCup Menstruationsdisk i brug, skal du sterilisere den. Du kan koge din HeartCup Menstruationsdisk i en gryde med rigeligt kogende vand i 3-5 minutter. Sørg for, at disken ikke brænder fast i bunden af gryden, ved at holde øje med den og evt. bruge en ske eller andet til at røre rundt med jævne mellemrum. Skyl evt. overskydende kalk af disken efter kogning og lad den derefter lufttørre. Du kan også benytte en HeartCup Wave rensekop til at desinficere dine menstruationsdiske. Du finder rensekoppen på HeartCup.dk.

Vi anbefaler, at du steriliserer din HeartCup Menstruationsdisk mellem hver menstruation for at undgå bakterier og holde menstruationsdisken pæn og ren. Når du ikke bruger din menstruationsdisk, kan du opbevare den i den medfølgende bomuldspose et tørt og køligt sted.

Kan jeg gå på toilettet med en HeartCup menstruationsdisk?

Når du går på toilettet for at tisse, slapper musklerne i din bækkenbund automatisk af, og det kan få disken til at flytte sig en smule. Det er derfor helt normalt, at der kommer lidt blod på toiletpapiret, når du tørrer dig efter et toiletbesøg, når du bruger disken. Det er bare menstruationsdisken, der automatisk tømmes lidt – det er helt normalt og ikke noget at bekymre sig om. Hvis du kan mærke, at disken er faldet ned, kan du forsigtigt skubbe den tilbage på plads med en ren finger, når du er færdig på toilettet.

Menstruationsdisken kan også flytte sig, når du spænder op og presser i bækkenbunden, når du er på toilettet. Her kan du opleve, at disken tømmes mere i toilettet. Jo mere du vænner dig til at bruge menstruationsdisk, jo mere kontrol vil du typisk opleve med dette. Nogle brugere af menstruationsdisken, som bløder meget, oplever fx at de kan tømme disken ved hjælp af deres bækkenbundsmuskler uden at tage den helt ud. Sørg blot for at skubbe disken forsigtigt på plads igen, når du er færdig.

Lækker HeartCup menstruationsdisk ved brug?

Medmindre du aktivt bruger dine bækkenbundsmuskler til at skubbe menstruationsdisken ned, er der ingen grund til at bekymre dig om at bløde ved siden af, når du bruger HeartCup Menstruationsdisk.

Men hvis du alligevel oplever lækager på andre tidspunkter med disken, skyldes det normalt et af følgende problemer:

1) Din disk er ikke skubbet langt nok tilbage i den vaginale kanal, eller den er placeret forkert. Når du indsætter en menstruationsdisk, skal du forestille dig, at du fører disken ned og tilbage mod dit haleben – den skal ikke vende opad som en tampon. Når din disk er ført helt tilbage i din vaginale kanal, skal du stikke den forreste kant op bag dit kønsben – det er nemlig kønsbenet, der holder disken på plads. Det et er helt normalt, at det tager lidt tid at få styr på teknikken i starten – husk, at øvelse gør mester!

2) Mængden af menstruationsblod har overskredet din disks maksimale kapacitet. De fleste personer, der menstruerer, kan nøjes med at tømme menstruationsdisken 1-2 gange i døgnet, men hvis du har et særligt kraftigt flow, skal du muligvis skifte din disk hurtigere (eller benytte tømningsfunktionen forklaret ovenfor).

Vi anbefaler, at du steriliserer din HeartCup Menstruationsdisk mellem hver menstruation for at undgå bakterier og holde menstruationsdisken pæn og ren. Når du ikke bruger din menstruationsdisk, kan du opbevare den i den medfølgende bomuldspose et tørt og køligt sted.

Kan jeg bruge en HeartCup menstruationsdisk, når jeg har spiral?

Du kan sagtens bruge HeartCup Menstruationsdisk, selvom du har spiral. Sørg blot for, at du ikke får fat i din spirals snore, når du fjerner menstruationsdisken efter brug.

De fleste læger anbefaler, at du venter mindst to cyklusser efter opsætning af spiral, før du benytter en menstruationsdisk eller -kop. Det skyldes, at din spiral er lidt mere tilbøjelig til at rykke sig i løbet af de første seks uger efter indsættelse.

Nogle vælger også at få deres spiralsnore klippet hos deres læge eller gynækolog, så de flugter med livmoderhalsen. Dette kan reducere risikoen for at komme til at skubbe spiralen ud af position ved brug af menstruationsdisk og -kop. Du behøver imidlertid ikke at trimme dine spiralsnore for at bruge HeartCup Menstruationsdisk. Vær blot opmærksom på at mærke efter strengene, når du fjerner disken igen.

Er der risiko for TSS ved at benytte HeartCup menstruationsdisk?

TSS – også kaldet Toksisk Chok Syndrom – er en sjælden, men alvorlig tilstand forårsaget af en bakteriel infektion, der forårsager pludselige symptomer, herunder feber, lavt blodtryk og udslæt. Der er indtil videre ikke registreret nogen alvorlige risici, herunder TSS, forbundet specifikt med brugen af menstruationsdisks.

Ligesom med alle andre indvendige menstruationsprodukter er det vigtigt, at du udøver god hygiejne, når indsætter og fjerner HeartCup Menstruationsdisk. Sørg derfor for at vaske dine hænder grundigt med en mild sæbe, inden du bruger HeartCup Menstruationsdisk, og brug kun produktet som anvist.

 

Har du andre spørgsmål til HeartCup Menstruationsdisk?

Så skriv til os på heartcup@heartcup.dk, så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.

 Rigtig god blødning med god samvittighed.

 Love from HeartCup Teamet & Bibbi

Instruktionsvideo til Menstruationsdisk